Det skal du vide om brugte biler; uanset om du bor på Lolland eller København

Det skal du vide om brugte biler; uanset om du bor på Lolland eller København

Uanset om du skal købe en brugt vil på Lolland eller i København, er der nogle universelle ting som er gode at holde øje med. For biler er for rigtig mange et stort køb og også et nødvendigt køb, hvis man ikke bor i en storby og har god offentlig transport. Men det kan være svært at gennemskue en brugt bils faktiske værd og hvor god stand den er i.

Derfor kommer vi her med en række ting, som du som minimum kan undersøge, for at få en ide om bilen er et godt køb.

Undersøg markedet inden du tager en beslutning

Før du køber en bil, kan det være en stor fordel for dig at have undersøgt markedet for den biltype du står og overvejer.

Det skal du gøre, fordi du på den måde bliver sikker på prisniveauet for biltypen. Dermed bliver du mere sikker i din forhandling og ved, hvad der er en rimelig pris for din drømmebil.

Her bør du også kigge på og sammenligne forholdet mellem bilens pris og dens kilometertal, for at sikre dig den bedste bil.

Vær opmærksom på bilens stand

Der er utrolig mange danskere, der køber deres biler brugte, men især her, er det vigtigt at være bevidst om bilens tilstand.

Der er nemlig rigtig mange, der begår den fejl at forveksle godkendt ved seneste syn, med at bilen dermed er fejlfri. Det er dog ikke tilfældet, da det at bilen er blevet godkendt ved syn, kun betyder, at den lovligt gerne må kører på vejen.

En godkendelse ved syn er altså nødvendigt, men giver dig ikke nødvendigvis en ide om bilens stand eller værdi. Kør derfor en prøvetur på mindst 20 kilometer. Det giver dig en klar ide om bilens stand, om bremser virker, om den siger underlige lyde og du får også mulighed for at se om den er pæn og ren.