Find den helt rigtige firmajulegave

Find den helt rigtige firmajulegave

December står altid for døren, før man får set sig om, og de fleste arbejdsgivere vil gerne glæde deres medarbejderne med den helt rigtige julegave. Med lækre firmajulegaver kan man vise sine medarbejdere, at man værdsætter dem på arbejdspladsen. Men den helt rigtige gave til Jørgen nede i produktionen er ikke nødvendigvis den rigtige til Hanne på kontoret. Hvordan gør man alle glade? 

1. Gå med noget klassisk

Du kan naturligvis vælge at gå med et – næsten – sikkert valg som chokolade, vin eller en kurv med lækkerier til julen. Det er klassisk og måske en smule forudsigeligt. Til gengæld kan man være nogenlunde sikker på, at hverken Jørgen eller Hanne vil blive alvorligt skuffet.   

2. Lad medarbejderne vælge selv

En anden mulighed er at lade medarbejderne vælge deres egen julegave inden for en prisklasse, du har besluttet på forhånd. Det svarer til at få et gavekort til en internetbutik fyldt med lækre sager for enhver smag. Nogle sætter pris på noget spiseligt eller noget lækkert til ganen, andre ønsker sig en vase eller et nyt sæt sengetøj, og andre igen bliver glade for at kunne supplere værktøjskassen med noget nyt udstyr. Det vil formentlig glæde de fleste at få muligheden for at vælge en gave i en velassorteret butik på nettet.

3. Gør det mere personligt

Endelig kan man selvfølgelig give sig i kast med at finde en personlig gave til hver enkelt medarbejder. Det er selvsagt den mest tidskrævende løsning, men også den, der kan overraske hver enkelt – forhåbentlig positivt – og vise, at der er lagt kræfter og energi i gaveindkøbet. Hvis du kender dine medarbejdere godt nok til at vide, at Hanne er vild med portvin, mens Jørgen er mere til lækker lakrids, er det måske den vej, du skal gå.

Uanset hvad du vælger så husk: En fin indpakning og et velovervejet julekort vil formentlig blive værdsat af alle.

Skab en stemning af New York i dit hjem med en new yorker-væg

Skab en stemning af New York i dit hjem med en new yorker-væg

Drømmer du om et mere råt og urbant look i din lejlighed eller dit hus? En new yorker-væg kan være med til at give et rustikt, industrielt og samtidig elegant udtryk. Et udtryk, som spiller godt sammen med den minimalistiske, nordiske stil, der stadig er meget populær, når vi danskere indretter vores boliger.

Hvad er en new yorker-væg?

Dengang nogle af de gamle industriområder i New York blev omdannet til boligområder, og de store industribygninger blev lavet om til lejligheder opstod det, vi i dag kender som ‘lofts’.

En loft er for mange af os indbegrebet af en ægte new yorker-lejlighed.

Lejlighederne har ofte kun ét rum. Mange gange er dette rum inddelt og indrettet i mindre ved brug af vægge, der består af vinduer, som er sat i metalrammer. Disse rustikke glasvægge eller rumdelere har meget oplagt fået navnet new yorker-vægge.

Kombinationen af det elegante glas og det minimalistiske, industrielle look, som metalrammerne giver, skaber en nostalgisk og samtidig rå og autentisk stemning i rummet. Det er en moderne, urban stil, som mange – også langt uden for den amerikanske storby – forsøger at efterligne i dag.

New yorker-vægge er også blevet vældig populære herhjemme i Danmark, og de fås som så meget andet i mange forskellige kvaliteter. Hvis du vil have god, gedigen kvalitet, kan det være en idé at gå efter en new yorker væg med en solid ramme af smedejern og godt, stærkt glas, der kan holde til lidt af hvert. Den gode kvalitet giver et eksklusivt udtryk.

New yorker-vægge kan laves i et utal af variationer, størrelser og udformninger afhængigt af, hvor de skal bruges. Man kan også bruge forskellige typer af glas, som for eksempel kan være mere eller mindre mat i udtrykket.

Det gælder om at finde eller få designet en væg, som passer i det rum, man har, og som passer i stilen til den indretning, man vil have omkring væggen.